
Kom og tag et dyp
Da vores forening ikke er så gammel endnu er vores faciliteter ikke helt op at køre endnu. Men det skal nok komme op at stå med tiden.Der er masser af parkeringspladser ved Østersøbadet, lige ved siden af omklædningen, så det skal man ikke tænke over.
Der forefindes en ”opholdsstue” hvor der er plads til 12-14 badere.
Der er også et pænt telt ved siden af opholdsstuen hvor der er fælles omklædning.
Der findes badebro ved Østersøbadet, men den bliver taget ned om vinteren.
Der er ca. 200-250 meter fra omklædning ned til stranden
hvor der står et bænkebord til fri afbenyttelse.
Angående dresscode er det frivilligt om man vil bade som Vorherre har skabt en, eller man vil bade med badetøj. De fleste benytter badesko. Er der børn med bliver der altid badet med badetøj. Du kan læse mere om saunaen på vores hjemmeside.