Hvad er vinderbadning

Vinterbadning: Et koldt gys er godt for de fleste

Af Sille Kristine Rasmussen, redaktør på Netdoktor

Alder er ingen hindring for at blive vinterbader. Hør læge Teit Mantoni forklare, hvad der sker med kroppen, når den bliver udsat for det iskolde vand. Mød også vinterbader Anders Hjorth, der fortæller, hvad der får ham til at hoppe i havet året rundt.

De fleste kender fornemmelsen fra sæsonens første badetur. Vandet føles iskoldt, og når det kryber op over maven, begynder man at gispe efter vejret. Hvis man ganger det med 100 – så får man fornemmelsen af, hvordan det er at være vinterbader. For det er stort set det samme, der sker med kroppen, uanset om vandtemperaturen er 19 eller tre grader. Tager man en dukkert i koldt vand, hvilket defineres som vand under 20 grader, oplever man et ‘kuldechok’. Det fortæller speciallæge i anæstesiologi Teit Mantoni, der har forsket i kuldepåvirkning af mennesket.

Kroppen får et kuldechok

Kuldechokket opstår, når kroppen møder det kolde vand. I det øjeblik begynder man helt automatisk at gispe efter vejret og hyperventilere. Blodkarrene ude i fingrene, armene og benene trækker sig sammen, så blodet løber mod de indre organer – blandt andet til hjertet, som begynder at slå hurtigere, så også blodtrykket stiger en smule. Når man kommer op af vandet, åbner alle karrene sig, og så får man den her varme fornemmelse, hvor blodet igen strømmer ud til fingre, tæer, arme og ben og ansigtshud. Det er det, jeg plejer at kalde motion for blodkarrene, siger Teit Mantoni.

Sammentrækningen og udvidelsen af blodkarrene er en naturlig refleks, som blandt andet skyldes, at kroppen forsøger at holde på varmen. Kroppen afgiver nemlig varme via de perifere blodkar i arme og ben, så når blodet samler sig i de indre organer, går der længere tid, før man bliver kold.

Før i tiden mente man, at det var mødet med det kolde vand, der fik blodtrykket til at stige kraftigt.

– Men der er lavet undersøgelser, der viser, at den største stigning i blodtrykket sker, lige inden man skal i vandet. Formentligt fordi man er ængstelig eller forbereder sig mentalt på det, der kommer. Blodtrykket stiger kun en lille smule mere, når man rammer vandet. Og så stabiliserer det sig, når man kommer op igen og får varmen, forklarer Teit Mantoni.

Han påpeger, at blodtrykket faktisk stiger og falder på den måde mange gange i løbet af en dag. For eksempel stiger det, hvis man bliver hidsig i trafikken eller anstrenger sig fysisk.