Sauna Gus parafume
Sauna Gus parafume
Al deltagelse i gus er på eget ansvar. Tager du fx hjertemedicin er det er god ide at rådføre dig med egen læge.
Alle deltagere opfordres til at være gusmesteren behjælpelig før, under og efter guset. Alle rydder op efter sig selv.
Badetøj : det er frivilligt for deltagerne at bære badetøj. Hvis du ønsker at være ”au naturel” skal du have et håndklæde med du kan dække dig til med.
Gusmesteren bærer altid badetøj.
Håndklæde : medbring 2 håndklæder. 1 til brug i saunaen og 1 til efter du har badet.
I saunaen skal du sidde på håndklædet/have det omkring dig.
Mellem hver runde gus bedes du tage dit håndklæde med ud. Der skal være mulighed for at bytte plads med hinanden.
Væske og mad : drik rigeligt før gusen og i pauserne.
Spis let inden gusen. Undgå store måltider lige inden, da det kan belaste kroppen under varmeeksponeringen.
Gusmesteren sætter tonen for guset. Er det et gus, hvor der ikke ønskes snak, bedes du respektere dette.
Gusmesteren fortæller, hvornår deltagerne må træde ind i saunaen.
Gusmestrene opfordrer til, at du ikke har drikkevarer med ind i saunaen. Hvis du ikke kan undvære at have væske med ind, skal det være i en flaske, der på ingen måde knitrer el.lign så det ikke forstyrrer de andre deltagere.
Da pladsen i saunaen er trang bedes du tage hensyn til, at gusmesteren kan bevæge sig rundt.
Du er altid velkommen til at forlade saunaen under guset. Gusmestrene opfordrer til, at du gør opmærksom på, om du er blevet dårlig eller bare har brug for lidt luft. Er du dårlig, så hold dig nær saunaen og gerne så gusmesteren kan se dig.
Er du først gået ud, beder vi dig blive ude indtil næste runde gus.
