Bestyrelsesmøde den 28. december 2025
Bestyrelsesmøde den 28. december 2025
Referat
Bestyrelsesmøde den 28. december 2025 Til stede var Kristine, Ingelise, Claus og Pia. Anne var med via telefonen. Velkomst ved Kristine. Siden sidst Den 30. november deltog 10 medlemmer i årets ”Juletamtam” i Hyggestedets lokale. Vanen tro blev der raflet om pakkerne og hygget et par timer. På hjemmesiden er der oprettet en aktivitets kalender, hvor man kan følge med i hvor saunaen står og på hvilket tidspunkt, der bades og endelig hvem der tænder op i sauna Ændringen i § 2 i vedtægterne er blevet opdateret. Der er desværre ikke nogen der har meldt sig som ny administrator på hjemmesiden sammen med Erhard. Vi har brug for at få en der vil overtage Pernilles plads som administrator.
Kassereren
Vi har et resultat på 23.000 kr. og udgifter på 12.000kr. På nuværende tidspunkt er der 5 medlemmer, som ikke har betalt kontingent. Et medlem har ikke betalt stigningen på 50,00 kr. En af de 5 betaler først til januar. Så er der 4 som ikke har betalt kontingent, hvilket vi tager som udtryk for at de ikke ønsker at fortsætte med at være medlem af foreningen.
Sauna
Pia som er medlem af saunaudvalget har lavet et flot oplæg til et sæt saunaregler. Når ”finpudsningen” er færdig, vil regelsættet blive lagt på hjemmesiden. Saunaudvalget vil få egen mailadresse, som man kan skrive til vedrørende spørgsmål til brug af saunaen. Der vil blive oprettet en særlig kode til Mobilpay til brug ved leje af saunaen.
Fremtiden for Sydlollands vinterbadere
Vi mener ikke at vi på nuværende tidspunkt skal sætte opslag op rundt omkring på Lolland for at få flere medlemmer, da vi ønsker at prioritere bedre fællesskab for de nuværende medlemmer. Vi skal holde fast i dem vi er, fordi det er vores erfaring at det er få der møder op til vores arrangementer og de dage hvor der er fællesbadning. Et eksempel er at vi har inviteret til fest den 21. februar 2026. En fest til fejring af de frivillige. Vi er over 60 medlemmer, der er 8 der har tilmeldt sig.
Kommunikation
Vi har to Facebook sider. En offentlig og en for medlemmer. Vi har også haft en Instagram side, men den nedlægges, da der ikke har været opslag på den. Foreningen anvender et system ved navn Unioo. Det er vores bank, Lollands Bank der ønsker at foreningen anvender dette system til diverse referater, vedtægter, regnskaber og vigtige dokumenter.
Fællesskab
Vi vil lave et spørgeskema, som vi vil sende til medlemmerne, hvor vi håber at få svar på hvilke forventninger, ønsker og forslag til hvad vi kan gøre for at styrke fællesskabet.
Opfølgning på aftaler fra forrige bestyrelsesmøde
Henning har talt med Østersøbadets grundejerforening om de aftaler som Sydlollands vinterbadere har med grundejerforeningen om brug af Badehytten og området omkring Badehytten.
Aktiviteter
Åbent hus arrangement, Måneskins dyp ? https://sydlollands-vinterbadere.dk/bestyrelsesmoede-den-28-december-2025/
